Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
We Want The Funk
George Clinton sagde det bedst: ‘Free your mind and your ass will follow.’ Træd ind i 70’ernes funk-univers, hvor baslinjerne er dybe, rytmerne er beskidte, og groovet er så lækkert, at du mærker det helt ned i tæerne. Filmen kaster dig hovedkulds ind i funkens pulserende historie, fyldt med vilde fortællinger, ikoniske øjeblikke og musik, der nægter at slippe kroppen igen.
Tag med på en rytmisk odyssé gennem funkens udvikling – fra de afrikanske soul- og jazzrødder til 70’ernes eksplosive storby-groove og videre ud i popkulturen. Med arkivklip og interviews møder vi legender som James Brown, George Clinton og Parliament-Funkadelic, Labelle og Fela Kuti, og vi ser, hvordan funk har sat sit fingeraftryk på alt fra new wave til hip-hop. Når filmen starter, og mørket falder på, kan du prøve én ting: Se om du kan holde fødderne i ro. Det er en umulig mission.